Mor fortæller om egne erfaringer med ABA-behandling

Lone Kragh Nielsen, som er mor til Mads på 5½ år, fortalte på et møde i Vanløse den 3.10. om familiens egne erfaringer med ABA-behandling. Mødet, der var arrangeret af Landsforeningen Autismes lokalforening i Storkøbenhavn, havde tiltrukket 35-40 deltagere – heriblandt en gruppe af pædagoger fra specialbørnehaver for børn med autisme i københavnsområdet.

Mads har igennem 1½ år modtaget en intensiv træning baseret på anvendt adfærdsanalyse – kaldet ABA (Applied Behavior Analysis). Mads er enkeltintegreret i en almindelig halvdagsbørnehave, hvor han er sammen med en støttepædagog, som træner ham i børnehaven. Derhjemme er det familien – og især moren – der har ansvaret for træningen. I alt træner Mads 5-6 timer om dagen – hverdage og i weekender. Mads har tidligere gået i en specialbørnehave, hvis pædagogik er inspireret af TEACCH-metoden, men forældrene valgte at forsøge med ABA-behandling fordi han ikke udviklede sig i specialbørnehaven. »Han skulle have chancen for at få et talesprog og han skulle have chancen for at blive social«, sagde hans mor. ABA-behandling blev valgt, netop fordi der her lægges stor vægt på opøvelsen af sproglige kompetencer, og fordi integration blandt almindelige børn er en vigtig del af de rammer, som ABA-behandlingen prioriterer.

I løbet af de 1½ års ABA-træning har Mads gennemgået en stabil og imponerende udvikling. Da han startede ABA-behandlingen forstod han kun 4 ord, han havde ingen mimik, han bad ikke om hjælp, søgte ikke trøst og han havde en høj smertetærskel. Desuden var han præget af de typiske autistiske stereotypier og hans lege var indskrænkede og indbefattede ikke en adækvat brug af legetøj. Nu er hans passive ordforråd på 500 ord og hans aktive ordforråd på 400 ord, og han er i stand til læse 135 forskellige ordbilleder. Han har fået en mere nuanceret mimik, han opsøger selv fysisk kontakt og trøst, genkender følelser og har en lavere smertetærskel. Hans omverdensinteresse har også udviklet sig; han viser en begyndende interesse for andre børn, han kopierer de andre børns aktiviteter og indgår i en række små samspilslege. Også hans leg har ændret sig: han tager selv initiativ til forskellige lege, han leger mere varieret, og han er ved at lære parallellege. Endelig er også hans grad af selvhjulpethed blevet forøget betragteligt: han klæder sig selv af og på, og han er godt i gang med at blive helt renlig.

Lone Kragh Nielsen viste på mødet en række videoklip fra træningen af Mads, og hun understregede de store forskelle på ABA og TEACCH. I ABA-traditionen tager man udgangspunkt i hele barnet – ikke kun i autismen, sådan som det var tilfældet i den TEACCH-inspirerede børnehave. ABA-træningen er individuelt tilpasset det enkelte barn og baserer sig på barnets kompetencer og potentialer snarere end i barnets svagheder og mangler. I ABA-træningen er der den nødvendige intensitet, som markant bidrager til barnets udvikling, til forskel fra de 20-minutters træning om ugen, som specialbørnehaven kunne tilbyde. Og endelig omfatter ABA-træningen en aktiv forældreinddragelse og en generalisering af de indlærte færdigheder i familien; elementer, som i praksis har været fraværende i den TEACCH-inspirerede specialbørnehave. Mads' mor fremhævede også samspillet mellem barn og voksen som en væsentlig forskel på ABA og TEACCH. Mens TEACCH-pædagogik i vid udstrækning er baseret på upersonlige kommunikationsformer (brugen af visuelle hjælpemidler bl.a.), er ABA baseret på en filosofi om at barnet skal lære i en social relation.

I den efterfølgende diskussion var der slet ingen kritik af ABA, og de tilstedeværende pædagoger stillede ikke spørgsmål til metoden eller svarede på den kritik af specialpædagogikken, som Lone Kragh Nielsens oplæg bar præg af. Lederen af Videnscenter for Autisme, Jannik Beyer, fremhævede i et diskussionsindlæg at der er forskel på børn og forskel på familier, og at den samme metode ikke passer alle. Han nævnte også, at man som pædagog må have en værktøjskasse med forskellige værktøjer, som kan anvendes på forskellige børn og i forskellige situationer. Efter hans mening, er det vigtigt ikke at opstille modsætninger mellem ABA og TEACCH, fordi det vil give børnene problemer når de f.eks. skal skifte fra førskole til skole, hvor TEACCH som regel anvendes.

Fra salen blev der spurgt, om det er korrekt, når nogle TEACCH-folk hævder, at der kun er små forskelle på den form for ABA-træningen, som Mads modtager, og TEACCH, hvortil Lone Kragh Nielsen helt kort svarede »Nej«. Hun fremhævede i stedet de store forskelle på den form for TEACCH, som hun og Mads havde mødt, og den ABA-behandling, som Mads nu modtager. Hun understregede dog samtidig at TEACCH selvfølgelig kan praktiseres på mange forskellige måder, og at det var hendes indtryk, at der i USA er mindre forskelle eftersom TEACCH i USA også indeholder et træningselement, som er fraværende i dansk førskolepædagogik.

Joi Bay / 04.10.02